Boligkonferencen 2008

Der efterlades ingen tvivl fra oplægsholdernes side på Hjælpemiddelinstituttets Boligkonference. Vejen frem på det sociale område er at følge teknologien, for her kan der hentes hjælp til rengøring, til badet og til større selvstændighed for den enkelte borger. Det er en balance mellem at investere og udvikle samt fastholde serviceniveauet, pointerede Rådmand Søren Thorsager.
Robotsælen Paro ligger og spinder og vil klappes. Denne japanske sæl med den hvide bløde pels og de store sorte øjne er allerede på markedet og giver tryghed og nærvær for flere ældre ude på de danske plejecentre.
Toilettet med automatisk skyl- og tørrefunktion tiltrækker mange nysgerrige blikke, og diverse alarmer og fjernbetjeninger fylder godt op i den store hall på Hotel Comwell i Kolding, hvor 182 fagpersoner fra i alt 46 kommuner har fundet vej til årets Boligkonference.

Det er langt fra nogen hemmelighed, at der bliver mangel på arbejdskraft. I Århus Kommune fordobles antallet af ældre over 65 år inden for de næste 40 år og chefkonsulent Birgit Mikkelsen buldrede til os alle, at vi bare ikke gør det godt nok.

”Det kan gøres bedre både for vore borgere og for vore medarbejdere. Det er et stort paradoks, at teknologien er der, og borgerne gerne vil have det, men vi bruger det bare ikke” sluttede hun sit oplæg "Vi vil være herre i eget hus", hvor titlen taler sit eget tydelige sprog.

 

Århus Kommune har undersøgt ældres ønsker til egen bolig, og mange nuværende plejeboliger lever ikke op til deres behov og ønsker. En torums bolig, hvor personen selv kan bestemme, om gæsterne skal se deres måske uredte seng, og en entre som forhindrer gæster i at vælte direkte ind i deres stue, var nogle af de knap så teknologiske ting på ønskelisten, men smart home teknologier var også på listen: Et øje der afslører gæsternes identitet, inden de er blevet lukket ind, og et automatisk toilet, som det i hallen på konferencen. En borger havde så rammende udtrykt det med toilettet på denne måde: "Vi snakker om varme hænder, men altså ikke bagi".

 

De varme hænder skal de rigtige steder hen, lød det også fra Rådmanden i Odense Kommune, Søren Thorsager. Han kaldte deltagerne på konferencen for frontkæmpere. Frontkæmpere på et område i stor udvikling og med meget kritiske kunder, som ønsker skræddersyede modeller, der kan opveje deres funktionsnedsættelse. "Men tør vi investere i teknologien, er der meget at hente", bedyrede Søren Thorsager.

Der er ingen vej tilbage. Bill Gates fastslog i 1995, at vi alle i fremtiden ville sende post via internettet, og hvem troede mon på det?
Claus Nielsen fra KL, som selv mener, at han er lidt af en innovativ teknologinørd, ser ingen vej tilbage. Teknologien er kommet for at blive, ligesom emailen er det, om vi vil det eller ej. Og nu gælder det om at se fremad, bruge teknologien. Etik og lovgivning er blot udfordringer, vi skal overkomme. Ergoterapeuter og politikere er nødt til at skubbe grænser, også i forhold til hvad der kan vurderes som nødvendigt.
Er det fx nødvendigt, at et handicappet barn kan komme op på 2. sal til sine søskende eller manden i huset skal kunne lave mad? Det var nogle af de eksempler, som dukkede op på konferencen.

Jurist Anita Klindt var meget klar i mælet. Økonomien må på ingen måde være udslagsgivende for, hvad der kan betragtes som nødvendigt. Det må bero på en faglig vurdering, som starter med mennesket, funktionsnedsættelsen, de aktiviteter det enkelte menneske har behov for at foretage, og de mulige ændringer der skal laves. Først herefter kigges der på loven. I sidste ende bliver det en subjektiv vurdering og dermed en gradbøjning af nødvendigheden, men så længe valg og fravalg i bevillingen kan dokumenteres, er det i orden. Økonomien må bare ikke spille ind i den faglige vurdering.
Download Anita Klindts oplæg.

Økonomien var heldigvis ikke nogen hindring for familien Jensen i Solrød Strand, da de besluttede at bygge nyt hus for seks år siden. Deres teenagedatter Katrine Jensen lider af muskelsvind, men kan takket være de mange teknologiske installationer og den rummelig bolig leve et aktivt og indholdsrigt liv.
Men det tog dem også to år og mange millioner at projektere huset, og den proces ønsker Knud Jensen ikke andre forældre skal gå igennem. Her må der kunne trækkes på opsamling af erfaringer og viden fra det offentlige.
Knud Jensen har da også selv efterfølgende deltaget i forskellige projekter, og Solrød Kommune søger af og til råd fra ham i boligsager, og han understeger, at det gælder om at tænke langsigtet.

"Boligsager er noget af det mest komplekse arbejde på det sociale område" står der skrevet i DUKS’en 4/2007. I Esbjerg Kommune har de samlet sagsbehandlingen og specialrådgivningen i ét hus og arbejder systematisk ud fra OPPM’s 7-trins model, som bl.a. lægger op til i høj grad at inddrage borgerne i sagsgangen.

I Region Syddanmark har de for VISO udviklet et skema til opfølgning af boligsager, som kan hentes på netværket bolig.hmi.dk Se redskabet Boligindretning - evaluering af resultat (åbner i nye vindue og kræver login). Og som Anne Grethe Pedersen, ergoterapeut fra Region Syddanmark, påpeger: "så selv om vi tænker uh ha nej tør vi tage ud og evaluere, er det en vigtig del af en boligsag. Oftest er det også glade og tilfredse borgere vi kommer ud til, og man kan blive helt høj når det sker".