Emnet for masteropgaven udsprang af mediernes tendens til at overse gruppen af handicappede.
”Handicappede tilhører den tavse gruppe, som let bliver overset. Min påstand er, at personer med funktionsnedsættelser tillige må leve i usikkerhed, når det drejer sig om at få fuldt udbytte af de lovgivningsmæssige muligheder, der findes for at understøtte deres deltagelse i samfundet, ” siger Inger Kirk Jordansen, konsulent, ergoterapeut, MSI, Hjælpemiddelinstituttet.
Nu kan bolignetværkets deltagere læse hendes masteropgave, ”Ændring af adfærd hos sagsbehandlere på Hjælpemiddelområdet”.
Inger Kirk Jordansen er overbevist om, at brugen af det faglige netværk bolig.hmi.dk kan være indgangen til, at enkeltstående erfaringer med velfærdsteknologi kan udfordre de øvrige sagsbehandlere og skabe grundlag for institutionel forandring.
Behov for ændring
En gennemgribende ændring af praksis forudsætter, at ergoterapeutuddannelse tager området alvorligt. Men i sin opgave peger Inger Kirk Jordansen også på andre muligheder for at ændre sagsbehandlernes praksis. Det er fx gennem landsdækkende erfaringsudveksling og videndeling.
”Det er ganske vist ikke dokumenteret, at en konkret målrettet indsats i tilknytning til Hjælpemiddelinstituttets netværk, bolig.hmi.dk for alvor vil påvirke omfanget af sagsbehandlernes bevilling af velfærdsteknologiske hjælpemidler, men den første forudsætning for en ændring er opnået: Sagsbehandlerne benytter nemlig netværket i stor stil, ” siger Inger Kirk Jordansen.
Opgavens fokus
”Jeg ønsker med opgaven at rette et kritisk, men også konstruktivt blik på sagsbehandlernes praksis inden for hjælpemiddelområdet og undersøge, om det er muligt at påvirke deres adfærd. I første omgang forsøger jeg at få en forståelse af, hvorfor de kommunale sagsbehandlere – som oftest ergoterapeuter - tilsyneladende er tilbageholdende med at bevilge velfærdsteknologiske løsninger til personer med nedsat funktionsevne. Dernæst ville jeg undersøge, om det er muligt at påvirke sagsbehandlernes daglige praksis ved at gennemføre en målrettet indsats,” forklarer Inger Kirk Jordansen.
En af de lovgivningsmæssige muligheder, som ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt i dag, er muligheden for at yde støtte til nye velfærdsteknologiske hjælpemidler, som fx fjernstyring af døre, vinduer, gardiner, lys, tv, musik, video, toiletter med bidet- og tørrefunktion, robotspiseredskaber mv.
Opgavens konklusion
Opgaven peger på, at forklaringen på sagsbehandlernes tilbageholdenhed med at bevilge velfærdsteknologiske hjælpemiddelløsninger skal findes i flere forhold. I første omgang har det betydning, at hjælpemidler i begyndelsen af hjælpemiddelområdets udvikling var en ydelse, der blev tildelt efter en fast udmåling af, hvad man som handicappet havde ”ret” til.
Vanen med at tænke i faste udmålte rettigheder har sat sig og bliver stadig videreført i dag, selvom den blev afskaffet sammen med bistandsloven. Det skyldes bl.a. ergoterapeutuddannelsen, som står for at uddanne hovedparten af sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet. Uddannelsen har efter Inger Kirks Jordansens mening, ikke formået at give sagsbehandlerne den nødvendige faglige viden, dvs. holdninger og normer, til at behandle hjælpemiddelsagerne ud fra hensynet til borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse.
Læs eksamensopgaven: ´Ændring af adfærd hos sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet´ (åbner som pdf).
