HMI - Bolig netværkIllustration 1Illustration 2Illustration 3
Sitemap
  Se og tilmeld RSS-feeds
Du er her: Om bolig.hmi.dk

John_Hinrup__MG_2674_bolig.jpg

Om bolig.hmi.dk

Netværket bolig.hmi.dk er et fagligt forum for terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §116, dvs. boligindretning, boligændringer og andre forhold omkring boligen i forhold til personer med nedsat funktionsevne.

Formålet med netværket er at sikre et højt fagligt niveau og effektiv sagsbehandling inden for boligområdet.

Som deltager i netværket får du let og hurtig adgang til en række nyttige informationer og mulighed for at udveksle erfaringer med andre. Du kan desuden få rådgivning fra en jurist og andre eksperter.

Netværket tilbyder:

  • Adgang til juridisk rådgivning ved jurist Anita Klindt.
  • Oversigt og link til relevant lovgivning, vejledninger, bekendtgørelser mv.
  • Oversigt med resumé og link til alle relevante principafgørelser inden for boligområdet.
  • Omfattende oversigt over relevante artikler, litteratur og andre materialer med resumé og evt. link til kilden.
  • Henvisninger med link til relevante hjemmesider.
  • Oversigter over relevante hjælpemidler i form af online kataloger.
  • Forum, hvor der kan diskuteres på livet løs.

Læs mere om betingelser for deltagelse i netværket.

 

Faglig ballast

Udover en fast konsulent og en journalist, har netværket også tilknyttet en referencegruppe, der med solid erfaring fra praksis og med en stor faglig bredde er med til at sikre et relevant fagligt indhold på netværket.

Referencegruppen holder øje med praksis og er forpligtet til at pege på behov for viden på området og samtidig medvirke til at tilvejebringe denne viden. Referencegruppen bidrager også til den årlige boligkonference, bl.a. gennem forslag til temaer og foredragsholdere.

Referencegruppen består af: Anne Grethe Pedersen, Pernille Bonne Rasmussen, Anne Christensen, Birgit Høeberg, Sonja Moseholm, Susanne Nielsen, Iben Schøtt, Anita Klindt og Mette Carstensen (Anita og Mette var ikke til stede, da billedet blev taget)

netværksmøde_bolig_2010


Abonnement

Kommuner
Prisen for et års abonnement afhænger af kommunens størrelse. Alle kommuner betaler et grundbeløb på 2600 kroner årligt plus 5,2 øre pr. indbygger. Hvis din kommune har abonnement på bil.hmi.dk og SidLigGodt.hmi.dk gives der 10% rabat på bolig.hmi.dk abonnementet.


Virksomheder og institutioner
For virksomheder og ikke-kommunale institutioner er prisen for et års abonnement 2600 kr.

Priserne indeksreguleres årligt.

Abonnementet giver adgang til medlemskab for alle den juridiske enheds medarbejdere. En juridisk enhed, fx. en kommune, defineres ved et CVR-nummer. Som medarbejder skal du tilmelde dig individuelt, og du får dit eget brugernavn og adgangskode til netværket.

Nye deltagere kan tilmelde sig via bolig.hmi.dk's tilmeldingsside.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Maria Holm eller Janne Vibeke Larsen.

 

Se oversigt over tilmeldte kommuner

Se oversigt over tilmeldte virksomheder, regioner og andre

Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej 3i, 2630 Taastrup, Tlf:+45 43 99 33 22 hmi@hmi.dk